“Syng norden sammen” var en kæmpe succes

Aarhus Festuge og Foreningen Norden fejrede 100-året for det nordiske samarbejde ved at samle hele Norden i fællessang lørdag den 7. september 2019.

Húsakórið var i lørdags en del af en stor kor- og fællessangskoncert, “Syng norden sammen”, i forbindelse med at Aarhus festuge blev afholdt. 11 anerkendte kor fra hele Norden optrådte denne aften.

Det var en kæmpe oplevelse og en ære at få lov til at synge fire smukke nordiske sange: Kringsatt af Fiender (Til ungdommen), Vem kan segla förutan vind, I skovens dybe stille ro og Nordika.

Koncerten var en hyldest til Norden og nordiske værdier som fællesskab, solidaritet og omtanke for andre og den natur, vi alle er en del af. Med nordisk musik og gennemført lys- og videodesign, tematiseres de skiftende årstider og nordboernes evne til at favne og værdsætte både lys og mørke.

Foto af Martin Dam Kristensen.

Se/hør koncerten her!

Merkið 100 år

I år fylder det færøske flag, Merkið, 100 år, og i den anledning kan du opleve Húsakórið synge. Der er arrangeret en stor højtideligholdelse i forbindelse med 100 års dagen fordelt over flere dage. Vi synger fredag d. 31/5 og søndag d. 2/6

Syv gamle fiskerskibe sejler fra Færøerne til Danmark og ligger i København i en hel uge (30. maj til 5. juni). Skibene ankommer til Nordatlantens Brygge på Christianshavn d. 30/5. Der er forskellige arrangementer både for indbudte og for offentligheden denne uge. Húsakórið synger d. 31/5 til et arrangement for indbudte.

Den 2. juni 2019 bliver 100 års dagen for det færøske flag fejret ved, at alle skibenes mandskab samt bosiddende færinger i København går fra Norðuratlantsbryggjan/Nordatlantens Brygge til Regensen, hvor det færøske flag, „Merkið“ kaldet, for første gang bølgede i fri luft, ud af vinduet fra værelse nr. 16 på gang 7. Her afholdes der en lille mindehøjtidelighed, hvorunder Húsakórið synger færøske sange og et færøske landsstyremedlem holder en lille tale.

Derefter går alle i procession til Holmens Kirke, hvor der afholdes en færøsk flaggudstjeneste. kl. 13:15 Ankomst til Holmens Kirke. Húsakórið synger i kirken.

Når denne er afsluttet, køres der i bus til Nordmandsdalen ved Fredensborg, hvor det færøske flag den 2. juni 1919 blev fremvist for offentligheden for første gang.

Læs mere her

Húsakórið søger flere mandlige sangere

Kære alle sangere!
Húsakórið – søger nye mandlige sangere til stemmegrupperne bas og tenor.

Húsakórið øver hver tirsdag og har altid mange spændende projekter og koncerter.

Húsakóriðs speciale er traditionelle færøske og nordiske korsatser: sange, viser, kvad, salmer og moderne korsatser om bølgende hav, stille støvregn i sommernatten og den barske, smukke natur på de stormrige øer i Atlanterhavet. Koret optræder også med renæssancekompositioner, rytmiske popklassikere og moderne kammermusik.

VIL DU SYNGE I HÚSAKÓRIÐ

Ønsker du at være en del af Húsakórið, så skriv en kort besked til nevndin@husakorid.dk. Skriv endelig hvilke sangerfaringer du har forinden.

Kulturnatten Christiansborg 2018

Oplev Húsakórið på Kulturnatten d. 12. oktober på Christiansborg

Kom forbi og besøg Folketingssalen og mød folketingets partier og medarbejdere. De færøske repræsentanter Magni Arge og Sjúrður Skaale har inviteret Húsakórið til at optræde.

Kl. 22:45 optræder Húsakórið
Læs mere om kulturnatten 2018 her!

Videoen viser Koret synge kvadet om brave norske mænd “Í Noreg búðu raskir menn”.

Húsakórið på turné til Færøerne

Húsakórið tager på turné på Færøerne i næste uge og deltager i den færøske korfestival 2018 d. 5/5-2018. Vi glæder os til at optræde for fuld udblæsning hjemme på Færøerne.

I forbindelse med deltagelsen på korfestivalen så rejser vi rundt på øerne og holder koncerter. Tre koncerter: en på Tvøroyri, Fuglafjørð og Tórshavn. Húsakórið har et varieret nordisk repertoire såvel som to engelske satser med på turen. Både kædedans, kvæder og kærlighedssange er med på programmet.

 

Húsakórið synger i SALT i Tvøroyri søndag d. 29/4

Søndag kl. 16 kan du opleve Húsakórið i SALT på Suðuroy. Húsakórið har et varieret nordisk repertoire såvel som to engelske satser med på turen. Temaerne for programmet er: sommer, natur og kærlighed. Der vil bl.a. blive danset og fortalt historier i form af rytmer og sang.

Koret glæder sig til at synge i den historiske bygning SALT, som nu fungerer som kulturhus.

En ekstra særlig oplevelse med netop denne koncert er, at dirigenten er født og opvokset i byen. Tóra Vestergaard er fra Tvøroyri og mon ikke hun vil kunne genkende mange ansigter blandt de fremmødte på søndag.

Kom i forårsstemning med Húsakórið i SALT.

Tid: Søndag 29/4 kl. 16

Sted: SALT Tvøroyri

Pris: 50 DKK