Húsakórið i Frederiksberg Have til Sankt Hans

Húsakórid

D. 23. juni synger Húsakórið i Frederiksberg Have til Sankt Hans, og det bliver en fest. Kom og lyt til smukke nordiske sange om hekse, helte og den skønneste sommer! Det bliver sjovt, det klinger godt, og vi vil både danse kædedans og have vores smukke nationaldragter på.

Færøsk korsang klinger traditionen tro i Frederiksberg Have til Sankt Hans, og det bliver en spændende koncert med smukke nordiske sange for enhver smag. Uanset om du er til lette og smukke sange om sommer, sol og kærlighed eller mere moderne kormusik i mol, er der noget for dig. Navne som Vagn Holmboe, Annika Hoydal og Martin Joensen samt Coldplay indgår i dagens repertoire.

Húsakórið vil i dagens anledning holde koncerter forskellige steder i Frederiksberg Have, inden det store Sankt Hans-bål bliver tændt, og der er både noget for ørerne og øjnene til koncerterne i den skønne have, der hvert år fyldes med mange mennesker og summer af liv og sommerglæde.

Húsakórið fokuserer på sommer, sol og skønhed i dagens færøske korsang, men man finder også smukke nordiske sange om kærlighed og en helt særlig vise om en heks, som tvinger en mand til at gifte sig med hende. Oplev også en kendt Coldplaysang i en anderledes korversion til  begge koncerter i Frederiksberg Have.

Húsakórið bliver tit booket af Foreningen Norden på Frederiksberg til at deltage i Sankt Hans i Frederiksberg Have, da koret repræsenterer nordiske sange og færøsk kormusik samt klinger smukt i sommeraftenens lys. Koncerterne sker typisk forskellige steder i Frederiksberg Have, og det sker også, at Húsakórið optræder på scenen eller hjælper med fællessange som “Den danske sang er en ung blond pige” og “Midsommervisen”

Húsakórið synger nordiske sange og færøsk korsang kl.18:30-19:00 På Plænen i Frederiksberg Have.

Kl. 19:15-19:45 har Húsakórið koncert Ved Andebakken. Her er Ved Andebakken

God Sankt Hans, god koncert og god sommer!

Læs mere om arrangementet

Oplev Húsakórið på Plænen i Tivoli

Kordage_2016_FB_470x394px

Nu kan du opleve Húsakórið på Plænen i Tivoli. Det sker søndag d. 22. maj kl 17:40 til kl 18:00, hvor Húsakórið synger et varieret udvalg af nordiske såvel som en engelsk sang. Det er nemlig kordage i Tivoli, og det skal selvfølgelig fejres med sang, sang og mere sang. Kom og fejr fællessang, skønne melodier og rene toner og bliv i godt humør sammen med os!

Læs mere om kordage i Tivoli 2016

 

Húsakórið til NAJK 2015

HúsakóridNAJK2015

Húsakórið har lige sunget til den årlige nordatlantiske julekoncert, og igen i år var koncerten en bragende succes med skønsang og julehygge med stort J. Húsakórið sang under ledelse af Tóra Vestergaard “Hvítar flykrur” med melodi af Eyðun Nolsøe og korarrangement af Pauli í Sandagerði.”I Wonder as I wonder” af den kendte engelske komponist John Rutter og juleklassikeren “Deck The Halls” fik også lov til at runge i den store og menneskefyldte kirke, så nu kan julefreden igen sænke sig over land, by og mennesker.

Tak for et fantastisk år med masser af klang, smukke toner og musikalske oplevelser, og glædelig jul!

Fotoet af Húsakórið, der synger “I wonder as I wander”, er taget til den nordatlantiske koncert, som også kaldes NAJK 2015, af Danial Viðoy for den færøske avis Norðlýsi. I avisen blev der lagt vægt på, hvor fredfyldt og smuk koncerten var midt i den travle juletid.

Se flere billeder fra NAJK 2015 her

 

 

Húsakórið til Sankt Hans i Frederiksberg Have 2015

Húsakórid Kom og fejr Sankt Hans med Húsakórið i Fredriksberg Have!

Húsakórið har koncert ved hovedindgangen til Frederiksberg Have kl. 18:30-19:00 d. 23. juni og synger smukke, færøske sange om alt fra natur, sommer og sol til riddere og en giftelysten heks. Efterfølgende kan koret opleves sammen med et væld af solister og kor til fællessangen, hvor “Den danske sang” og “Midsommervisen” traditionen tro er på programmet.

Húsakórið har en lang og stolt tradition for at synge til Sankt Hans i Frederiksberg Have, og det er altid sjovt, spændende og udfordrende på den gode måde at underholde så mange glade mennesker.

God Sankt Hans, og god sommer til jer alle!

Læs mere om Sankt Hans i Frederiksberg Have

Húsakórið en kæmpe succes i Cork

Húsakórið Cork 2015

Foto: Sean Creagh/Ambition Films

Húsakórið er lige kommet hjem fra Cork International Choral Festival, og man kan mildt sagt sige, at turen var en musikalsk succes. Húsakórið fik ikke mindre end 6 gode anmeldelser på Twitter, og anmelderne brugte superlativer som “Excellent”, “Fabulous” og “Outstanding” for ikke at tale om ord som “beautiful singing”. Desuden fik koret sin egen dokumentarist, som er i gang med at skabe en dokumentarfilm om Cork International Choral Festival. Man vil kunne se Húsakórið i dokumentarfilmen, som skal bruges til at promovere festivalen.

Húsakórið holdt hele 8 koncerter i alt fra Cork Town Hall, til det spektakulære Crawford Gallery, hvor vi stod og sang blandt statuer, og det blev også til en helt særlig kirkekoncert med en sammenkomst i landsbyens forsamlingshus, som vi aldrig vil glemme. Vi forelskede os helt enkelt i irernes ligefremme, varme og venlige måde at være på. I en sådan grad, at det var vemodigt at tage afsked med Irlands næststørste by, Cork, især de dejlige, imødekommende indbyggere.

Húsakórið sang primært færøske sange om alt fra giftelystne hekse, modige vikinger til døende riddere og naturens trøstende funktion, når døden farver dit syn på verden. Sangen om heksen, Hulduríma, gav i den grad genklang. Det blev citeret som “Zum zum tralala – the fabulous Húsakórið fills the Atrium with pure delight”.

Húsakórið fik også den store ære at performe til finalen i Cork International Choral Festivals konkurrence. Her blev det til kædedans og sang uden noder, hvilket vakte glæde og begejstring blandt publikum. Húsakórið boede på The Imperial Hotel midt i Cork. Det var første gang, Húsakórið var i Irland, og det bliver garanteret ikke den sidste.

Thanks a million for your warmth, support and appreciation! Cork International Choral Festival, we´ll be back!

Her finder du de skønne anmeldelser med billeder fra koncerter i Cork:

‘Zum Zum TraLaLaa’ Húsakóriò the fabulous Faroese Choir fill Atrium @ClarionCork with pure delight @corkchoralfest

CUH Charity @CUHCharity

Outstanding performance today by the choir from Copenhagen Denmark in the Cardiac Renal Centre

Beautiful singing from #Husakorid at @CUH_Cork as part of the @corkchoralfest today. #LoveChoral

Permalink til billede

What a treat! The excellent Husakorio choir from Denmark at @AIBIreland 66 South Mall @corkchoralfest @CorkChamber

Permalink til billede

NORDIC THRILLERS Faroese singers living in Copenhagen have come all the way to AIB Cork City to sing @corkchoralfest

View image on Twitter

The amazing Húsakórið choir from Denmark in @AIBIreland South Mall for the @corkchoralfest. Last choir 12.45 Friday.

performing amongst the statues at @CrawfordArtGall today.