Koncert med Húsakórið i Tybjerg Kirke
Nu kan du opleve Húsakórið í den smukke Tybjerg Kirke i Herlufmagle. På programmet er færøske sange og kvad om giftelystne hekse, riddere, der leger med ilden, og brave norske vikinger, som vælger at emigrere og bosætter sig på Færøerne. Sange om sommer, sol og den smukke, barske natur på Færøerne er også på programmet, og ingen færøsk kirkekoncert uden den kendte danske barokdigter Thomas Kingo.
Koncerten starter kl 14:30, og den varer ca. en time.
Det er fjerde gang, at Húsakórið holder koncert i Tybjerg Kirke, og det er en koncert, som Húsakórið altid glæder sig til.