Húsakórið på Bornholm
Húsakórið er lige kommet hjem fra en sjov nordisk korfestival på smukke Bornholm. Solskinsøen levede op til navnet, og vi optrådte bl.a. i Allinge, Gudhjem, Rønne og ved Hammershus.
Koret deltog i fælleskoncerten i Sct. Nicolaikirken i Rønne, hvor vi sang stemningsfulde, sommerlige sange, trampede os igennem renæssancenummeret “Tourdion”, fungerede som ekkokor i den italienske ekkosang “Ola, o che bon Eccho” og vuggede til den livlige negro spiritual “Certainly Lord”.
De andre festivaldeltagere var kor fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vi sluttede af med en fest, hvor vi vandt to priser, en for bedste klang og en for den smukkeste dirigent.