“Syng norden sammen” var en kæmpe succes
Aarhus Festuge og Foreningen Norden fejrede 100-året for det nordiske samarbejde ved at samle hele Norden i fællessang lørdag den 7. september 2019.
Húsakórið var i lørdags en del af en stor kor- og fællessangskoncert, “Syng norden sammen”, i forbindelse med at Aarhus festuge blev afholdt. 11 anerkendte kor fra hele Norden optrådte denne aften.
Det var en kæmpe oplevelse og en ære at få lov til at synge fire smukke nordiske sange: Kringsatt af Fiender (Til ungdommen), Vem kan segla förutan vind, I skovens dybe stille ro og Nordika.
Koncerten var en hyldest til Norden og nordiske værdier som fællesskab, solidaritet og omtanke for andre og den natur, vi alle er en del af. Med nordisk musik og gennemført lys- og videodesign, tematiseres de skiftende årstider og nordboernes evne til at favne og værdsætte både lys og mørke.
Foto af Martin Dam Kristensen.
Se/hør koncerten her!